Kører i hele Fredericia og omegn!

Velkommen


Sunde fødder kræver pleje

Passer du godt på dine fødder, forebygger du problemer, så du i mange år frem kan gå og løbe uden at skænke fødderne en tanke. Sunde fødder er ikke en selvfølge. De kræver regelmæssig pleje, nøjagtig som resten af din krop.
 

Vælg det bedste for dine fødder

I Danmark findes der kun én statsanerkendt uddannelse for forebyggelse og behandling af fodproblemer. De statsautoriserede fodterapeuter er professionelle behandlere med speciale i fødder. De har indsigt i sammenhængen mellem dine fødder og resten af kroppen.

Korrekt behandling og professionel vejledning

Hos fodterapeuten kan du få behandlet stort set alle fodproblemer. Vi er Danmarks eneste kvalificerede behandlere i forbindelse med diabetes, nedgroede negle og arvæv.
Din læge kan henvise til behandling med tilskud fra den offentlige sygeforsikring.
En fodterapeut klipper og former dine negle på den korrekte måde. Det giver pæne fødder og sikrer, at neglene gror rigtigt. Hård hud og ligtorne bliver fjernet nænsomt og effektivt. Samtidig får du professionel vejledning om, hvordan du bedst plejer dine fødder.
Regelmæssige besøg hos en fodterapeut er forebyggende, så dine fødder kan forblive sunde hele livet.
 

En negl, der gror forkert

Nedgroede negle kan være meget generende og smertefulde. De bør behandles med det samme for at undgå infektion, eller at neglen gror mere forkert.
Fodterapeuten kan hurtigt lindre smerten ved at lime en tynd bøjle af plast eller stål på neglen. Bøjlen retter langsomt neglen op, så den igen får din naturlige form.

Hvis du går skævt eller har fejlstilling

Når du går eller løber, er fodens muskler, sener, og 26 knogler skabt til at spille sammen i fuld harmoni. Men går du skævt, eller har du en fejlstilling - måske uden at vide det - kommer der mislyde i musikken.
Det kan kommer til udtryk andre steder i kroppen, f.eks. som ondt i ryggen. Her kan din fodterapeut fremstille individuelle indlæg til dine sko. De passer perfekt til din fod, så du kommer til at gå bedre. Det afhjælper smerten - og mere vigtigt, fjerner kilden til problemet.
 

Sådan plejer du dine fødder

Ved at følge disse enkle råd kan du selv gøre noget godt for dine fødder.

· Skyl fødderne dagligt i lunkent vand
· Tør fødderne grundigt - især mellem tæerne
· Klip neglene lige over
· Massér fødderne med en god creme - dog ikke mellem tæerne
· Skift strømper hver dag. Vælg strømer, som ikke strammer
· Brug strømper af naturmaterialer - de opsuger fugt
· Vælg forskelligt fodtøj til arbejde, fest og fritid

En fodterapeut kan desuden vejlede dig om pasform og valg af fodtøj.

Sygeforsikringen "Danmark" giver tilskud

Sygeforsikringen "Danmark" giver tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut

Er du diabetiker, har du nedgroede negle eller arvæv efter strålebehandling eller leddegigt, kan du - med en lægehenvisning - få tilskud fra Den offentlige Sygeforsikring.
Du kan få tilskud hvis du er i gruppe 1 eller 2.

Er du pensionist, kan du søge om tilskud fra din kommune.
   
Copyright 2015 © Klinik for Fodterapi
Nyttige Links:

Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter · LasF.dk
Sygeforsikring danmark · Sygeforsikring.dk